Thomas Bang
Bestyrelsesmedlem siden 2021.
Mit fokus er miljøet omkring Strandvejen, og jeg har et stort ønske om at gøre Strandvejen to-sporet.
Generelt går jeg op i udvikling, og ikke afvikling. Jeg vil gerne se Greve blomstre, og jeg mener ikke forårsløg i vejkanten er nok..
Jeg har en drøm om at folk en dag vil komme til Greve, for at se smuk arkitektur, som bunder i en god arkitekturpolitik, og i overensstemmelse med lokalplaner og borgernes ønsker.
At Greve kan vise innovative løsninger på regnvandsmængderne, og stormflodsikring. Greve skal bevare de grønne kiler, og etablere nye.
Greve skal være en destination i sig selv, og ikke byen man kører forbi, eller igennem, mellem København og Køge.
• Gør Strandvejen to-sporet og grøn, og generelt gjort kommunen mere grøn, forårsløg er stadig ikke nok.
• Få reduceret støjen generelt i kommunen, både fra motorvejen, men mit fokus er særligt Strandvejen. Det ene udelukker ikke det andet.
• Etableret et butiksliv udenfor diverse centre
• Vi skal bruge vores havne aktivt. Ikke kun til både, men udvikle dem mere så vi får et godt vinterbademiljø, attraktive restauranter, fiskesteder, butikker, pop-up muligheder, mm.
Greve skal blive en destination, og Greve borgere skal have lyst til at komme ud og møde sine medborgere i et godt og trygt miljø.
Det er min drøm, og det jeg håber på at komme til at arbejde videre med i Grundejerforeningen Greve Strand.