Carsten Bernfeld

Bestyrelsesmedlem siden 2018.

Jeg er født og opvokset i Hundige, sætter meget pris på strandengen, og ønsker den skal bevares som en naturlig eng. Jeg mener, at naturen er vigtig del af det gode liv. Der har altid været tang på stranden, og det bliver der nok også ved med. Den bør dog renses for tang i sommerperioden hvor der bades, så det kan være en attraktiv strand for beboerne og gæster.

Vi skal være stolte af at bo i Greve. Strandvejen skal udstråle et varieret lavt byggeri, gene med forretninger, liv og aktivitet, og ikke 2 etages store bygninger, som skaber indsigts gener. Fortov og cykelstierne skal gøres bredere så cyklister og fodgængere kan færdes sikkert på Strandvejen. Der er mange sideveje hvor udsyn og overblik er meget begrænset, og det skal vi væk fra, således det ikke resultere i uheld.

Jeg vil arbejde for Greve Marina udvikler sig og bliver en moderne havn med plads til mangfoldighed. Strandparken og Greve Marina skal samarbejde således visioner om udviklingen har en rød tråd til gavn for alle. Havnemolerne skal være gangbare, så man kan følge med sejladserne på vandet, nyde solopgange, samvær og mulighed for at få den ro det giver at se ud over vandet. Dykanden skal udnyttes, det vil give mulighed for vandaktiviteter som vinterbadere, handicap badning i afgrænsede områder, samt at ungdomsafdelingen kan få plads til nye aktiviteter såsom foil board.

Vi skal være stolte af Greve blandt andet for spændende aktiviteter og moderne faciliteter i og omkring de grønne og blå områder!